Hvad er Excellence Modellen?

Nyt syn på lederskabets A B C 

Se din virksomhed med nye øjne.
Tag ‘Excellence Brillerne’ på og lær din ABC i strategisk ledelse.

Når du anvender Excellence Brillenerne til strategisk afklaring og eksekvering, får du ved selvsyn et klart billede af organisationens ydeevne og potentiale, set gennem glas, der er slebet til af de bedste virksomheder i Europa. Excellence Brillerne giver dig indsigt og nye svar ved at stille skarpt på din virksomhed i forhold til:

A. Hvad gør I?
B. Hvordan og hvor godt gør I det?
C. Har I en sammenhængende og resultatskabende kultur?

Jeres erkendelser kommer til at leve i kulturen, og de bliver dokumenteret som en del af en feedbackrapport, så de kan anvendes til strategi og løbende forbedring af organisationens performance.

Hvem har opfundet Excellence til klarsyn?

For at forstå filosofien bag Excellence Modellen, skal det nævnes, at den blev skabt af ledere fra europæiske virksomheder som svar på en stigende konkurrence i 80’ernes Europa. En konkurrence, der blot er taget til i stormstyrke siden da. Initiativet bag Excellence har levet i EFQM i over 25 år, der er samlingspunktet for et europæisk partnerskab, som lever af og for at skabe mere effektive og konkurrencedygtige virksomheder i Europa. Excellence Modellen bliver løbende opdateret, hvilket betyder, at Excellence Brillerne bliver slebet og pudset hvert 3-5 år for at kunne stille skarpt på de aktuelle udfordringer.

Når man derfor beslutter sig for at anvende Excellence Modellen, er det, fordi man vil blive bedre. Man er forberedt på at tage det seje træk for i sidste ende at kunne stå på sejrsskamlen med fremragende resultater som bevis på, at man kan sin ABC i strategisk ledelse!

A. HVAD GØR VI?

EFQM Excellence – De 9 Kriterier

1)     Lederskab
2)     Strategi
3)     Medarbejdere
4)     Ressourcer (Partnere, penge, IT, viden, bygninger og udstyr)
5)     Processer
6)     Kunderesultater
7)     Medarbejderresultater
8)     Samfundsresultater
9)     Forretningsresultater

Resultatet fra denne synsvinkel er en klarlægning af, at organisationen er godt med, fordi man allerede har metoder og processer på plads samt en liste over nødvendige metoder og processer, der skal være på plads for at kunne udvikle virksomheden.

B. HVORDAN GØR VI, OG HVOR GODT GØR VI DET?

EFQM Excellence RADAR

(Results, Approach, Deployment, Assessment & Review)

RADAR svarer til PDCA (Plan-Do-Check-Act), der bygger på den løbende refleksion af, at ”de organisatoriske funktioner i de 9 kriterier” gør det rigtige til rette tid.

Resultatet af denne synsvinkel er en liste med styrker og forbedringer, der anvendes til strategisk udvikling af organisationens dynamik, spændstighed, kondition og lønsom tilpasning.

C. HAR VI EN SAMMENHÆNGENDE OG RESULTATSKABENDE KULTUR?

EFQM Excellence – De 8 Principper

Hvilken sammenhængende kultur ser vi med Excellence Brillerne?

1. Leder med vision, inspiration og integritet
2. Giver kunderne merværdi
3. Skaber en bæredygtig fremtid
4. Udvikler organisatorisk kapacitet
5. Drager fordel af kreativitet og innovation
6. Eksekverer rettidigt og resultatorienteret (agilt)
7. Får succes gennem medarbejdernes talenter
8. Opretholder fremragende resultater

Ovenstående kortlægger og bedømmer den grad af sammenhæng, som organisationen formår. Det er specifikt for den enkelte organisation og bestemt af dens eksistensberettigelse, dens historik og er en monitorering af de fremherskende kulturer i organisationen.